Køkkenalf
på deltid

Job på Samsø

Har du lyst til at hjælpe vores fantastiske madmor Kirsten med at trylle i køkkenet? Kan du lide at hakke, snitte, servere og rydde op? Har du lyst til at give den gode stemning videre med et smil, når dine kolleger sætter sig til bords? Har du intet imod at give den gas med rengøringen og gå til hånde, hvor det brænder på? Så er du måske vores nye medhjælper i køkkenet.  

ExamVision er en lokalt forankret Samsø-virksomhed med produktion af individuelt tilpassede lupbriller til tandlæger og kirurger over hele verden. Vores lupbriller er i front på ergonomi, kvalitet og design. Vi oplever stor succes lige nu og har derfor forrygende travlt.  

De mange nye ansatte giver Kirsten mere og mere travlt i køkkenet og derfor skal hun nu have assistance. Vi søger en medhjælper, der ca. 20 timer om ugen kan gå til hånde i køkkenet og have enkelte faste rengøringsopgaver i huset (ca. 6 timer om ugen)Du bliver klædt godt på til opgaven, og vi tilbyder gode ansættelsesvilkår samt et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og et stærkt sammenhold. 

Interesseret?  
Send din ansøgning til os hurtigst muligt og senest den 1marts, da vi løbende indkalder til samtaler. Stillingen ønskes besat snarest, men vi er fleksible. Send venligst din ansøgning til job@examvision.com. 

Vi gør opmærksom på, at virksomhedssproget på ExamVision er dansk, hvorfor gode danskkundskaber er en forudsætning. 

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at ringe til vores kontor på 8792 1210 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. På forhånd tak!