Product Developer
– elektronik,
mekanik og lys

Job på Samsø/Hjemmearbejdsplads

Vi søger en udviklingsingeniør til vigtig rolle i R&D!

ExamVision er globalt blandt de større producenter af avancerede lupbriller til læger og tandlæger, og vores briller er i front på ergonomi, kvalitet og design. Vi oplever høje tocifrede vækstrater i disse år og realiserede i 2021 en omsætning på et højt tocifret millionbeløb. Tempoet i virksomhedens produktudvikling øges i disse år, og kompleksiteten i projekterne stiger også i takt med, at virksomheden vokser. Du tilbydes en nyoprettet stilling med fokus på teknisk udvikling og produktionsmodning af nye produkter, versioner og features.

Lupbriller er i stigende grad afgørende for, at læger og tandlæger kan udføre de mest komplekse behandlinger, og du er dermed med til at forbedre et af deres væsentligste hjælpeværktøjer til gavn for patienter i 34 lande.

Dine nøgleopgaver er at:

  • Drive produktudviklingen i virksomhedens udviklingsprojekter 
  • Indsamle feedback fra brugere og specialister
  • Sikre produktdokumentation samt udfærdige produktspecifikationer, testskemaer og BOM-lister
  • Statusrapportering omkring fremdrift og kvalitet i produktudviklingen
  • Drive og facilitere udviklingsmøder og dokumentere disse
  • Sikre løbende dokumentation af produktudviklingsforløbet
  • Tæt dialog med projektdeltagere, stakeholders, kunder og leverandører
  • Tæt samarbejde med resten af afdelingen omkring produktbeslutninger, struktur, arbejdsmetoder etc.


Kombiner en attraktiv stilling omkring produktudvikling med et afbalanceret familieliv i skøn natur
ExamVision er placeret på Samsø, og vi håber, du har lyst til at bosætte dig på øen. Samsø er placeret midt i Danmark med færge til både Sjælland og Jylland (fra både Hou og Aarhus), og der er stort fokus på familielivet, børnene, bæredygtighed og en god balance mellem arbejde og fritid. Der er stor lokal opbakning til skoler, institutioner og foreninger, så tilflyttere bliver hurtigt en del af de stærke fællesskaber. Du kan også arbejde 3-4 dage (helst 4) om ugen i virksomheden og hjemmefra den sidste dag(e).

Du har erfaring med korte og længerevarende tekniske udviklingsprojekter 
Du har en teknisk uddannelse og erfaring med produkter baseret på teknik og elektronik – og gerne også lys. Du har erfaring med at læse konstruktionstegninger, udarbejde dokumentation og produktionsmodne produkter. Du har erfaring fra en udviklings- og produktionsvirksomhed, hvor produktudvikling har strategisk betydning, så man derfor arbejder ”professionelt” og struktureret hermed. Ideelt set har du erfaring fra ISO-certificeret virksomhed med fokus på stringente processer. Da jobbet i et vist omfang kan tilpasses den rette person, er længden på din erhvervskarriere ikke afgørende – men det er dit drive og din lyst til at gøre en forskel.

Du er proaktiv og procesorienteret
Du har gennemslagskraft og stærke kommunikationsevner, og du overholder deadlines. Du er naturligvis analytisk, struktureret og detaljeorienteret men også rummelig nok til at samarbejde med innovative og udviklingsorienterede kollegaer, der ikke har så meget fokus på struktur og processer. Din tilgang til samarbejde er værdibaseret, og det er vigtigt for dig at have gode relationer til dine samarbejdspartnere internt og eksternt. Du trives i en service- og vækstorienteret kultur præget af dynamik, forandringer og korte beslutningsveje. 

Læs mere og søg stillingen hos Hansen Toft: https://www.hansentoft.dk/job/6185