Produktions-
medarbejdere

Job på Samsø

Tre fingerfærdige kolleger til vores produktionsteam

Har du lyst til at være en del af et produktivt og dynamisk team? Er du fiks på fingrene, og har du fokus på kvalitet og præcision? Så er du måske en af vores tre nye produktionsmedarbejdere. 

ExamVision er en lokalt forankret Samsø-virksomhed med produktion af individuelt tilpassede lupbriller til tandlæger og kirurger over hele verden. Vores lupbriller er i front på ergonomi, kvalitet og design. Vi oplever stor succes lige nu og har derfor forrygende travlt. Derfor søger vi tre nye kvalitets- og ansvarsbevidste kollegaer til at styrke vores faste produktionsteam. Vi tilbyder fuld oplæring samt et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og et stærkt sammenhold.  

Opgaverne ligger inden for en fast og til dels rutinepræget produktionslinje, som kræver høj koncentration og omhyggelighed. Du kan også blive bedt om at assistere i vores serviceafdeling, så det er derfor ligeledes vigtigt, at du kan omstille dig til nye opgaver med kort varsel og har fokus på den gode service.  

Interesseret?  
Så søg snarest muligtda vi løbende indkalder til samtaler. Stillingerne – som kan være både deltid eller fuldtid – ønskes besat hurtigst muligt, men vi er fleksible. Send venligst din ansøgning til job@examvision.com. 

Vi gør opmærksom på, at virksomhedssproget på ExamVision er dansk, hvorfor gode danskkundskaber er en forudsætning. 

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at ringe til vores hovednummer. 8792 1210  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. På forhånd tak!